Hellerup Kirke blev indviet 14. oktober 1900.

Kirken er tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen (1867-1946). Opførelsen af kirken kostede kr. 86.007,87 kr, hvoraf knap 2/3 var indkommet som gaver.

Hellerup blev året efter, 28. september 1901, udskilt fra Gentofte Sogn som et selvstændigt sogn. 

1. april 1974 overgik Kirken fra kommunal til privat eje. 

Kirken er opført under byggestilsperioden Historicismen, den har mange romanske træk, men er ingen slavisk kopi af en middelalderkirke.

Grundplanen er en korskirke med koret mod vest og et 36 m højt tårn mod øst med hovedindgangen.

Bygningen er opført i gule sten med hvidt pudsovertræk og har indlagte dekorationsbånd og gavlforstærkninger i kalk- og kridtsten. Taget er af røde tagsten, nylagt i 1999.

Kirken havde oprindelig et mindre kor, der blev revet ned i 1918, og erstattet af det nuværende større.

Koret er udsmykket med et glasmosaikvindue fra år 1900 af C.N. Overgaard og fire glasmosaikvinduer fra 1918 af Johs. Kragh forestillende de fire ærkeengle.
Samme kunstner har udført rosetvinduerne i tårnet mod øst (1928) og i søndre korsarm (1940).

Ved 100-årsjubilæet i år 2000 modtog Hellerup Kirke en stor donation, som muliggjorde opførelsen af et nyt indgangsparti med rampe, der blev indviet i juni 2003.

Ved 50-års jubilæet i 1950 fik kirken sin nuværende altertavle, udført af billedhuggeren Aksel Theilmann som en middelalderlig fløjtavle.

Den oprindelige altertavle fra år 1900 bestod af et rammeværk udskåret af Niels Larsen Stevns med to indsatte malerier af Lorens Frølich, både ramme og malerier kan ses i kirken.

Døbefonten af tin og poleret messing er fra kirkens opførelse, fonten med tilhørende dåbsfad og dåbskande er tegnet af Sigfried Wagner og udført på Mogens Ballins værksted.

Prædikestolen er ligeledes fra år 1900, stolestaderne og Marcussen-orglet med 33 stemmer fra 50-årsjubilæet.

Det oprindelige menighedshus fra 1907 og præsteboligen fra 1908 blev revet ned i begyndelsen af 1980’erne og erstattet af et nyt bygningskompleks tegnet af arkitekt Gehrdt Bornebusch (1925-2011).

Komplekset består af Sognegården indviet 16.9.1984, en præstebolig og en kirketjenerbolig, senere provstikontor ligeledes fra 1984 samt børnegården og Ungdomshuset, der blev taget i brug i hhv. 1986 og 1987.