Attester
Det kan ske, at en attest bliver borte. For at få en ny attest bestiller man en ny på borger.dk eller man henvender sig personligt til kirkekontoret i sit bopælssogn.
Reglerne kræver, at man ved henvendelse om ny attest medbringer billedlegitimation, så der ikke uretmæssigt udstedes attester.
Er al legitimation blevet borte, som det f.eks. kan være tilfældet efter tyveri af pung/taske, må man tålmodigt finde sig i at besvare en række åbne spørgsmål om sine forældre mv. indtil personregisterføreren er helt sikker på, at attesten udstedes til den rigtige person.
En ny attest er gratis for både medlemmer og ikke-medlemmer at folkekirken.