Medlemskab af Folkekirken

Indmeldelse  

Man bliver medlem af Folkekirken ved at blive døbt. Dette gælder både for børn og voksne. Hvis man allerede er døbt men tidligere har meldt sig ud, kan man genindmelde sig ved at kontakte en af præsterne. Det er også muligt at blive medlem af Folkekirken, hvis man er døbt i et andet, kristent trossamfund. Dåben er en aktiv handling, også selv om beslutningen om den er taget på vegne af den døbte, fx af den døbtes forældre. 

Kontakt en præst, hvis du ønsker medlemskab af Folkekirken. 

Udmeldelse  

Hvis du ønsker at ophæve dit medlemskab af Folkekirken, skal du aktivt melde dig ud. Henvend dig til kirkekontoret eller en præst og få yderligere oplysninger. 

Dit ønske om ikke længere at ville gøre brug af Folkekirken, vil blive respekteret – også i forbindelse med dødsfald. Giv evt. dine nærmeste besked om, at Folkekirken som ramme og præstelig medvirken ikke er en mulighed i dit tilfælde, så de kan træffe andre foranstaltninger.