Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

KONFIRMATION 2023

KONFIRMATION 2023
Udgivet tir d. 15. mar 2022, kl. 17:30
Hellerup Kirke

Tilmelding er åben 10-31. maj 2022 og kan KUN ske på kirkens hjemmeside.

TILMELDING HER

Vi modtager ikke tilmeldinger på mail eller papir.

I 2023 finder konfirmationerne sted:
fredag 5. maj (Bededag)
lørdag 6. maj
søndag 7. maj

Vi danner hold efter den ønskede konfirmationsdato (ikke efter skoler og klasser), da vi har konfirmander fra mange forskellige skoler. Vi kan først oplyse klokkeslæt for konfirmationen, når vi kender det endelige antal konfirmander.

For at blive konfirmeret i Hellerup Kirke skal man
- gå i 8. klasse i skoleåret 2022-23 og
- bo i Hellerup Sogn
- eller være elev på en skole i Hellerup Sogn (Hellerup Skole, Bernadotteskolen eller Tranegårdsskolen).
- eller være døbt i Hellerup Kirke 

Alle andre henvises til bopælssognet.

Konfirmationsforberedelsen finder sted september til maj enten tirsdag eller torsdag kl. 14.30-16.  Vi kan først oplyse ugedag, når vi kender det endelige antal konfirmander.

Tilmeldingsfrist 31. maj 2022. Ved senere tilmelding kan vi ikke garantere den ønskede dato.

Bekræftelse og praktisk info sendes på mail i slutningen af juni. 

TILMELDING HER