Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Samtalesalon om eksistens og kristendom

Dato
Onsdag d. 13. oktober 2021, Kl. 18:00 til kl. 20:00
Sted
Hellerup Kirkes Sognegård, Margrethevej 7B, 2900 Hellerup
Medvirkende
CG
Pris
50 kr

Hvad betyder begreber som næstekærlighed, velsignelse og tilgivelse? Hvad betyder begreberne for dig? Og hvad har kristendommen at sige om dem?

Ved samtalesalonerne mødes vi under hyggelige former og taler om begreber, som de færreste drøfter sammen i deres dagligdag.

Samtalesalonerne henvender sig til alle, der nysgerrige efter at tale om kristendommens værdier og grundbegreber. Det betyder ikke noget, om du er nybegynder eller om du på forhånd er fortrolig med kristendommens og kirkens sprog. Du skal blot have lyst til at udforske nogle af livets store spørgsmål sammen med andre mennesker, som du møder med åbenhed og venlighed. Samtalerne er struktureret, så vi kan holde os til emnet. 

Vi mødes en aften en gang om måneden kl 18. Programmet er det samme hver gang: En kort introduktion til dagens begreb v/sognepræst Christine Gjerris. Derefter samtale om dagens begreb, mens vi spiser en bid mad sammen. Kl 20 går vi over i kirken og slutter af med en kort, stemningsfuld refleksionsgudstjeneste.

Datoerne er: 8. september (om næstekærlighed), 13. oktober (om velsignelse) og 10. november (om tilgivelse).

Tilmelding på formularen nedenfor eller til sognepræst Christine Gjerris på chg@km.dk senest 2 dage før. 

Der er begrænset antal pladser.

Det koster 50 kr pr aften inklusiv lidt mad og drikke, som betales per gang.