Koncert ved flyglet - og orglet

30
SEP

Dato Onsdag d. 30. september 2020, Kl. 20:00 til kl. 21:15
Sted Margrethevej, 2900 Hellerup

Klaver og orgel er en spændende kammermusikalsk besætning, som var forholdsvis almindelig især i Frankrig i forrige århundrede. Komponister af første klasse har skrevet for besætningen: Cesar Franck, Saint-Saëns, Marcel Dupré og mange flere. Musikken opførtes i koncertsalen, hvor der fandtes et symfonisk orgel. Der blev også skrevet husmusik for harmonium og klaver, da det blev utroligt populært at have begge instrumenter i de ”bedre” hjem. Endelig er der kirkemusikken, der i nyere tid har fået fine kår, idet mange kirker i dag råder over et godt flygel. Man skulle tro, at de to instrumenter var umage. Men der er utallige muligheder for med- og modspil og skiftende solistiske og akkompagnerende roller inden for et meget stort klangligt og dynamisk register. Duo Mathiesen-Magnussen blev dannet i 2017 og har allerede et omfattende repertoire. Blandt andet Dobbeltkoncerter og ’Die Kunst der Fuge’ af J.S. Bach, klaverkoncerter af Mozart, originale værker for besætningen af César Franck og Marcel Dupré. Men også ny dansk musik af Jens Ramsing og Martin Lohse skrevet specielt til denne duo er på repertoiret.

Ophavsret: