Menighedsplejens sommerudflugt

13
JUN

Dato Torsdag d. 13. juni 2019, Kl. 09:00 til kl. 17:30
Medvirkende
Menighedsplejen
Pris
275 kr

I år går Hellerup Kirkes årlige sommerudflugt til det sydlige Sjælland. Vi skal først skal besøge Grundtvigs Mindestuer og Udby Kirke, hvor N.F.S. Grundtvig blev født og boede sine første barneår og siden vendte tilbage til som ung præst.

Frokosten spiser vi på Udby Kro.

Derefter kører vi til Rønnebæksholm, hvor vi får kaffe, the og kage. På Rønnebæksholm boede Marie Toft som enke, da hun mødte Grundtvig, som hun siden blev gift med. Deres kærlighed inspirerede Grundtvig til at skrive den smukke salme ”Hvad er det, min Marie”, som stadig bliver brugt til vielser. Der er skiftende udstillinger på Rønnebæksholm og en stor, dejlig park.

Prisen for hele turen er 275 kr inklusiv frokost, kaffe og kage.

Tilmelding kan ske som indbetaling med netbank på Menighedsplejens konto: reg.nr. 0111, kontonr. 3496924559 – husk at skrive dit navn i beskedfeltet, ellers kan vi ikke se, hvem der har indbetalt!

Tilmelding kan også ske ved personligt fremmøde på kirkekontoret senest 28. maj.

Bemærk, at der er begrænset antal pladser.

Bussen kører fra Hellerup præcis kl 9. Vi forventer at være tilbage cirka kl 17.30, men det afhænger af trafikken på hjemturen.

Ophavsret: