
Har du mistet en livsledsager og har du behov for at være sammen med andre, der også har mistet? Hellerup Kirke tilbyder, at du kan deltage i en sorggruppe.
Sorggruppen er et samtalefællesskab, hvor du kan dele netop de oplevelser, tanker og følelser, som du har med dig som følge af dit tab. Samtidig har du mulighed for at være sammen med andre, der lige som dig har mistet en nærtstående livsledsager.
Sorggruppen ledes af sorgvejleder Lone Dawe, der er uddannet sorgvejleder og psykoterapeut. Lone er 58 år og har i en årrække støtte mennesker i kriser og sorg.
Vi mødes i sognegården ved Hellerup Kirke første tirsdag i måneden kl. 10-12. Der vil være plads til 6-8 personer i sorggruppen. Alle tilbydes en indledende en individuel samtale. Har du lyst til at være med eller høre nærmere er du velkommen til at kontakte Lone Dawe på 22478500 eller lone@dawe.dk.